Alkohol og arbejde hører ikke sammen.
Målet er, at uansøgte afskedigelser pga. af misbrug skal undgås. I stedet har ledelse, tillids- og sikkerhedsrepræsentanter og kollegaer pligt til aktivt at støtte medarbejdere med misbrugsproblemer i at få iværksat relevant behandling.
Kun hvor misbruget medfører grov uforsvarlighed i arbejdet eller hvor misbruget efter påtale fortsætter, vil afskedigelse finde sted.
Der udarbejdes som supplement til Misbrugspolitikken nærmere vejledning om, hvorledes ledelse, tillids- og sikkerhedsrepræsentanter og kollegaer hensigtsmæssigt reagerer og håndterer situationen, når der opstår misbrugsproblemer.
Fastlæggelse af lokale retningslinier på de enkelte arbejdspladser:
De enkelte arbejdssteder diskuterer og afklarer i, hvilket omfang og under hvilke forhold alkohol i givet fald kan indtages på arbejdspladsen.
Er der funktioner, der kræver særlig hensyntagen fx. funktioner med kundekontakt og betjening af maskiner, aftales der særlige retningslinier for disse funktioner.
Forbud mod alkohol på arbejdspladsen løser ikke problemet. Forbud kan imidlertid komme på tale på enkelte arbejdsområder.
De lokale retningslinier drøftes i det relevante samarbejdsudvalg.