Beliggende Bajonetten 10 i Kastellet.
Grupper og skoler kan få adgang ved henvendelse til Bymuseet.
En tidligere bygning beliggende på samme sted til opbevaring af ammunition blev i 1858 erstattet af denne bygning. I den meget solide bygning er der i konstruktionen lagt stor vægt på at modvirke fugtighedsdannelse. Derfor er gulvet anbragt temmelig højt, og murene er forsynet med indvendige ventilgange.
Krudtmagasinet, der blev fuldstændigt restaureret i 1997, anvendes i dag til kulturelle formål. Her holdes foredrag og vises særudstillinger.