Slå adgang med tegn til/fra

Spildevand og regnvand

Her finder du oplysninger om spildevand og regnvand

Fredericia Spildevand og Energi A/S står for den fælles spildevandsforsyning i Fredericia Kommune og er ejet af kommunen.

Spildevand er defineret som alt vand, der kommer fra bygninger og virksomheder, veje, parkeringspladser og lignende.

Spildevand består af:
•    Husspildevand, som er afløb fra køkken, bad og toilet
•    Processpildevand fra virksomheders produktion
•    Tag- og overfladevand, som er regnvand fra tage, veje, parkeringspladser og lignende
 

Spildevand i byen

I Fredericia Kommune er alle større byer og mindre byområder kloakerede, og Fredericia Spildevand og Energi A/S har ansvaret for at komme af med:

  • Husspildevand fra ejendomme, som f.eks afløb fra bad, toilet og køkken.
  • Processpildevand fra virksomheder
  • Tag- og overfladevand fra veje, parkeringspladser og lignende

Kloaknettet er et offentligt spildevandsanlæg, som bliver drevet og vedligeholdt af Fredericia Spildevand og Energi A/S.
 

Spildevand i det åbne land

I det åbne land, hvor der ikke er offentligt kloakeret, har hver ejendom sit eget private spildevandsanlæg.
 
Som minimum skal anlægget bestå af en bundfældningstank, evt. efterfulgt af en eller anden form for rensning f.eks. minirenseanlæg, nedsivningsanlæg, og med efterfølgende nedsivning i jorden eller udledning til dræn, grøft eller vandløb.
 
Tag- og overfladevand skal ledes til dræn eller nedsives i faskine på egen grund.

Da miljøbeskyttelsesloven blev ændret i 1997, blev det besluttet, at husspildevand fra ejendomme i udvalgte områder, hvor miljøtilstanden ikke var acceptabel, skulle forbedres.

De ejendomme i det åbne land, som skal have forbedret deres spildevandsrensning, kan du se her:

Fredericia Spildevand og Energi A/S

Fredericia Spildevand og Energi A/S' primære formål er at transportere og rense spildevand fra husholdninger og industri i Fredericia Kommune.

Du kan læse mere om betalingen af vandafledningsbidrag og tilslutningsbidrag i Fredericia Spildevands betalingsvedtægt.

Afregning af dit spildevand sker på baggrund af dit vandforbrug. Hvert år får Fredericia Spildevand og Energi A/S oplysninger om, hvor meget vand der er brugt på din ejendom direkte fra dit drikkevandsselskab. Du kan se de gældende priser for vandafledningsbidrag og tilslutningsbidrag i prislisten.
 

Klimatilpasningsprojekter

Når det virkelig regner har vi udfordringer med oversvømmelser. Derfor har Fredericia Kommune og Fredericia Spildevand og Energi A/S indgået et projektsamarbejde om håndtering af regnvand i naturlige lavninger mm.

Byportal_Content8

Når det virkelig regner har vi udfordringer med oversvømmelser. Derfor har Fredericia Kommune og Fredericia Spildevand og Energi A/S indgået et projektsamarbejde om håndtering af regnvand i naturlige lavninger mm.

 

Nedenfor er oplistet de væsentligste påtænkte tiltag.

 

 

Klimatilpasningsprojekter i Erritsø bæk

 

Forsinkelsesbassin

Der arbejdes på at realisere et større forsinkelsesbassin i en naturlig lavning syd for Mølleskovvej. Der etableres en jorddæmning med fiskepassabel vandbremse således at vandet opstuves opstrøms dæmningen i de perioder, hvor der er behov.

 

Sikring af rensningsanlægget

Rensningsanlægget ligger lavt i terrænet og så sent som i julen 2015, var der delvis oversvømmelse af virksomheden. Derfor er der lavet en vold nord for anlægget som hindrer vandets indtrængen og der vil senere blive lavet lignende tiltag på østsiden således at anlægget er ”rammet ind”.

 

Vandløbsrestaurering

En del af Erritsø Bæk er og bliver påvirket af overløb fra regnvandsbassiner mm. Derfor arbejdes der på at gøre vandløbet mere robust – så det kan klare de ekstreme vejrsituationer.

 

 

Klimatilpasningsprojekter i Ullerup Bæk

 

Golfbanesøen

Søen kan rumme yderligere ca. 10.000 m3 vand i forhold til normal vandstand – blot ved at hæve vandet til kronekant. Derudover påtænkes at integrere det nærvedliggende betonbassin således at området fremstår som en helhed og at der kan håndteres yderligere vand i ekstremhændelser.

 

Status juni 2016: En del af beplantningen ryddes, da det er let at komme til i den tørre tid (se fotos). Bænke mm vil blive sat op når projektet er realiseret.

Søen ved Egumvej (SØ for kolonihaverne)

Søen kan rumme yderligere ca. 10.000 m3 vand i forhold til normal vandstand – blot ved neddrosling (forsinkelsesbrønd). Derudover påtænkes at integrere det nærvedliggende betonbassin således at området fremstår som en helhed og at der kan håndteres yderligere vand i ekstremhændelser.

 

Søen ved minibyen

Undersøges for potentiale.

 

 

Korskilde Sø

Anlægsperiode: Januar 2014 - September 2014

Fredericia Kommune og Fredericia Spildevand og Energi A/S har oprenset og udvidet Korskilde Sø i samarbejde for at forhindre oversvømmelse af omkringliggende arealer.