Søer, vandløb og vådområder er påvirket af menneskelige aktiviteter, f.eks. vandindvinding og spildevand, udretning af hensyn til afvanding, rørlægninger og spærringer. Derfor arbejdes der på at forbedre miljøet i både søer og vandløb. For at sikre, vandløb og søer har mindst en god økologisk kvalitet er der fastsat en målsætning i Vandplanen og Miljøstyrelsen overvåger om målsætningen er opfyldt.
Miljømål
EU vedtog i 2000 vandrammedirektivet (direktiv nr. 2000/60/EF af 23. oktober 2000). Direktivet fastlægger bindende rammer for vandplanlægningen i EU’s medlemslande, og direktivets overordnede mål er, at alt vand, overfladevand og grundvand, inden udgangen af 2015 skal have opnået mindst ”god tilstand” eller ”godt økologisk potentiale”. Til dette formål udarbejdes statslige vandområdeplaner, der bl.a. indeholder oplysninger om påvirkningerne af vandområderne, beskrivelse af overvågningen af vandområderne, vurderinger af tilstanden i vandområderne, de miljømål, der gælder for det enkelte område, samt et resumé af de indsatser, der gennemføres med henblik på at opfylde de fastlagte mål.
Her kan du læse mere om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvand og grundvand.
Du kan læse mere om vandplanlægning på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Tilstanden i vandløb
Menneskelige påvirkninger betyder, at mange af vandløbene ikke har en optimal miljøtilstand. For at sikre vandløbens evne til at lede vand væk gennemføres der i næsten alle vandløb en vedligeholdelse, der primært omfatter grødeskæring med henblik på at tilgodese afvandingen af arealerne langs vandløbene.
I de seneste år er natur- og miljøtilstanden i mange vandløb blevet forbedret betydeligt gennem mere skånsom grødeskæring og ved vandløbsrestaurering. Det betyder at vandløb, der tidligere blev rettet ud, atter kan udvikle sig mere naturligt, og nogle bliver lagt tilbage i det gamle snoede forløb, og rørlagte strækninger er blevet åbnet , alt sammen for at forbedre levevilkårene for vandløbenes plante- og dyreliv.
Tilstanden i vandløb bedømmes ud fra sammensætningen af smådyr (faunaklassen) og af fiskebestanden.
Smådyrene sladrer om miljøtilstanden
Mange af vandløbsinsekterne (smådyr) er af, at vandet er rent og har et tilpas højt iltindhold. Praktisk foregår bedømmelsen ved at indsamle sparkeprøver fra forskellige stationer i vandløbet, hvorefter man udnytter, at forekomst og antal af smådyrene varierer med miljøtilstanden i vandløbet. Det upåvirkede rene vandløb vil indeholde de fleste arter, hvorefter man ser et gradvist fald, når forholdene i vandløbet bliver dårligere.
En anden fordel ved at bedømme miljøtilstanden ved hjælp af smådyrene er, at de viser tilstanden over længere tid. Sammenlignet med en kemisk analyse af vandet, der kun viser et øjebliksbillede, kan levetiden hos smådyrene variere fra måneder til år.
I Danmark anvendes der standardiseret metode, Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI), hvor man inddeler vandløbsinsekterne i faunaklasse fra 1-7. Faunaklasse 7 angiver et varieret og rigt dyreliv, hvor faunaklasse 1 er udtryk for et ensartet dyreliv.
Siden 1994 har der været en stigning i antallet af vandløb med en god biologisk tilstand vurderet ud fra sammensætningen af vandløbsinsekter i Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI). Forbedringerne i den biologiske vandløbskvalitet skyldes en kombination af forbedret vandkvalitet og forbedrede fysiske forhold i vandløbene.
Et naturligt vandløb som får lov til at passe sig selv vil ofte have en høj DVFI værdi. Lave DVFI findes ofte i vandløb med dårlige iltforhold, som følge af forurening med let omsættelig organisk stof. Vandløb med dårlige fysiske forhold, som f. eks. vandløb der vedligeholdes hårdt med udretning, opgravning, uddybning og grødeskæring, vil også tit have lav DVFI værdi.
For vandløb af en særlig type, "blødbundstypen", der ligger i områder, hvor landskabet er meget fladt, og hvor vandhastigheden naturgivet er lille og bunden finkornet (ofte sandet/mudderet), betragtes tilstanden som god, hvis faunaklassen er DVFI 4 og som høj, hvis faunaklassen er DVFI 5. Når vandløb ikke er særskilt målsat, gælder den generelle målsætning om at alt overfladevand skal opnå god økologisk tilstand (eller godt økologisk potentiale, hvis det er kunstige eller stærkt modificerede vandløb). Faunaklassen som disse vandløb mindst skal opnå er DVFI 5 (DVFI 4 for vandløb af "blødbundstypen").
Vandløbsfiskene er påvirket af en lang række miljøvariable
I danske lavlandsvandløb udgør spærringer og dårlige fysiske forhold et problem for vandløbsfiskene. Spærringerne forhindrer vandrefisk i at nå de gydepladser, der findes i vandløbene og udretninger samt hårdhændet vedligeholdelse af vandløbene har reduceret mængden af levesteder for fisk. Dansk Fiskeindex (DFFV) er udviklet på basis af 65 års erfaringer fra elfiskeri i Danmark og naturlig forekomst af 1/2-års ørreder og laks i små og store vandløb. En fiskemålsætning anses for opfyldt, hvis der enten er tilfredsstillende tæthed af ørred eller tilfredsstillende antal af arter.
Miljømålet for kemisk tilstand vurderes alene ud fra Vandrammedirektivets prioriterede stoffer, samt stoffer for hvilke der på fælleskabsniveau er fastsat miljøkvalitetskrav.
Tilstanden i søer
Vandkvalitet i søer bedømmes ud fra afledte faktorer af fosforkoncentrationen, såsom sigtdybde og vandets klorofylindhold.
Søernes indhold af fosfor er den vigtigste faktor, der styrer søens tilstand. Jo mindre fosfor, søen indeholder, jo færre planktonalger og jo klarere vand. Vandplanter vil dermed vokser på dybere vand i søen og fiskebestanden vil være domineret af rovfisk som gedde og aborre frem for skidtfisk som brasen og skalle.
Årsagen til manglende målopfyldelse er stadig en for høj næringsstoftilførsel samt lagring af næringsstoffer i søerne, samt for stor en tilledning af fosfor fra landbrugsarealer og enkeltliggende ejendomme.
Der er i EU-sammenhæng kun foretaget interkalibrering på algeforekomsten - klorofyl a, som udtryk for fytoplankton biomassen. Derfor udtrykkes søernes tilstand i Vandplanerne alene i relation til klorofyl a koncentrationen. De øvrige biologiske forhold og dybdevariationen eller bundforhold indgår i tilstandsvurderingen som støtteparametre - og er derfor ikke afgørende for hvordan søen tilstandsvurderes. I EU er der iværksat et arbejde der skal gøre det muligt at bruge andre biologiske parametre (vandplanter, fisk, smådyr) til bedømmelse af søernes kvalitet, til brug for næste Vandplansperiode.
Det er Miljøstyrelsen, der overvåger søernes miljøtilstand.